Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.
Hvis du læser med her, er der en god sandsynlighed for at du er en ivrig mobilbruger. En mobiltelefon kan naturligvis bruges mange steder, men et af de steder hvor du IKKE skal bruge den er i bilen, hvis du er chauffør. Sådan har det altid været, for man skal som bekendt køre bil, når man kører bil. Nu er der dog kommet en ekstra god grund til IKKE at bruge sin mobiltelefon, når man kører bil.
Klip i kortet
Tidligere har man kunne slippe med en bøde, hvis man brugte sin mobiltelefon under kørsel, men det er nu blevet indskærpet. Det giver således ikke længere blot en bøde, men giver også et klip i dit kørekort. Udover at du skal betale 1500 kroner for forseelsen, kommer det altså også i dit kort.
Et klip i kørekortet giver automatisk en ekstra bøde på 500 kroner. Disse 500 kroner går til den såkaldte offerfond, og det er altså en selvstændig bøde. Brug af mobiltelefon under kørsel koster med andre ord 2000 kroner og et klip. Det burde være nok til at få ALLE til at droppe det, hvis tanken om den fare man udsætter andre for, ikke er nok.
Reglerne gælder mere eller mindre alt der er håndholdt. Det dækker altså også over en Gps, der ikke er fastmonteret og naturligvis også iPads. Disse giver lidt sig selv. En ting der er nok er mange, der ikke er klar over også tæller med – er smartwatch. Dette må altså heller ikke opereres mens du kører.
Det er med andre ord en meget god ide at leve efter devisen – kør bil når du kører bil, så er du sikker, og det er de andre i trafikken også.